Nærradioen er klar igen efter den mindre brand, der hærgede fredag den 21. august 2020 på Strandmarkens Fritidscenter. Dette betyder at der fra i dag – onsdag – igen er LIVE sendinger fra nærradioen. Flere af de frivillige har trippet længe over ikke at kunne lave radio og er ekstra glade for at det nu er mulig igen. “Jeg er glad for at jeg nu kan byde de frivillige velkommen tilbage efter de sidste ugers nedlukning”, siger Stationsleder Per Schreiber og fortsætter: “Det har været en finurlig måde at lave radio på undervejs ved at indtale udsendelserne på forhånd og jeg glæder mig også meget til at kunne vende tilbage til LIVE sendingerne igen. Lytterne har været meget tålmodige og skal have tusinde tak for deres støttende telefonopkald til os.” Ring gerne ind på 36-49-17-49 på lørdag fra kl. 10 til 12 i programmet, “Send en hilsen” og støt Danmarks Ældste Lokalradio: Hvidovre Nærradio.
HVIDOVREBORGEREN EMIL V. KLENTZ I HNR
Hvordan er det at være ung i Hvidovre og have en masse drømme og muligheder for personlig udvikling i nutidens Hvidovre? Hvordan forener man sine interesser med familielivet og livet med vennerne, når man har en stor omgangskreds i Hvidovre? Og hvad med sporten, som også betyder meget for den