HNRs BETYDNING FOR ‘JA DAKKERNE’

HNRs BETYDNING FOR 'JA DAKKERNE'

Hørte du Hvidovre Nærradio i lørdags kl 13? Så hørte du helt sikkert Jacob Haugaard fortælle om Hvidovre Nærradios betydning for skabelsen af ‘ja-dakkerne’, som Finn og Jacob blev landskendte med tilbage i 80’erne. Hvidovre Nærradios Per Schreiber var taget ind på Nationalmuseet den 3. september for at lave et interview med Henning Jensen i forbindelse med museets åbning af udstillingen ‘En skat til Danmark’. Henning Jensen som i sin tid var med til at starte nærradioen og i en årrække var redaktionsansvarlig for nyhedsredaktionen, havde udlånt nogle nærradiogenstande til museet og var derfor inviteret til udstillingens åbning. Jacob Haugaard, som også har udlånt en genstand (jakkesæt fra folketingsåbning da han kom i folketinget), kommer tilfældigt forbi og skal da lige høre hvad det er for coronastang Per Schreiber står med. Snakken kommer så ind på at Per er fra Hvidovre Nærradio og at Henning var med til at starte nærradioen op. Og straks kommer Jacob med fortællingen om, at Hvidovre Nærradio var årsagen til at provinsafdelingen i Danmarks Radio hyrede Finn og Jacob for at få lytterne tilbage til Danmarks Radio. Senere i indslaget fortæller han også om, at han er kommet en del i Hvidovre på Sydkærsvej, hvor han havde noget familie.

Seneste nyt

HVIDOVREBORGEREN EMIL V. KLENTZ I HNR

Hvordan er det at være ung i Hvidovre og have en masse drømme og muligheder for personlig udvikling i nutidens Hvidovre? Hvordan forener man sine interesser med familielivet og livet med vennerne, når man har en stor omgangskreds i Hvidovre? Og hvad med sporten, som også betyder meget for den

Læs mere >

BORGMESTERSTEMNING PÅ BORNHOLM

I forbindelse med Folkemøde på Bornholm den 16. juni 2024, fik vi en snak med en let træt Borgmester Anders Wolf Andresen (SF), hvor han reflekterer lidt over debatterne samt fortæller lidt om at det godt kan være lidt hårdt at følge med i dem. Derudover kommer der også en

Læs mere >