Kommunalvalg 2021

Kommunalvalg 2021

Vi har tilbudt ethvert medlem, der stiller op til valget til kommunalbestyrelsen til november at bringe synspunkter og visioner i radioens sendeflade. Der er jo som bekendt KV2021 den 16. november 2021 og Hvidovre Nærradio har naturligvis været til rådighed med at bringe de forskellige opstillingsklare partiers synspunkter. Der har været en deadline i den sidste periode fra den 16. oktober 2021 og indtil valget har fundet sted, hvor samtlige partier, der opstiller, har fået en times program til forskudt afvikling i radioen. Indtil spærretiden har der været en mulighed for at bringe synspunkter i Hvidovre Nærradio, hvor vi opfordrede ethvert kommunalbestyrelsesmedlem samt enhver borger til at komme med gode visioner, ideer til forbedring af forholdene i vores kommune og klager. Det gjalt naturligvis ikke mindst de politiske partier, hvor det er af overordentlig stor betydning, at borgerne gerne skulle få et solidt grundlag til at bedømme, hvor de skal sætte deres kryds på valgdagen. Hvidovre Nærradios redaktion er absolut neutral partipolitisk set, dvs. at alle har haft lige ret til at komme frem med synspunkter i det omfang, de fandt formålstjenligt. Du kan se til højre i aktivitetskalenderen, hvornår dit parti har fået sendetid i radioen. Skulle det – mod forventning – være således at dit parti ikke er med på listen til højre, skyldes det at der ikke er opnået en konkret aftale på vores henvendelser til partiet. Vi ønsker alle et godt efterår og ikke mindst et godt valg!

Seneste nyt

HVIDOVREBORGEREN EMIL V. KLENTZ I HNR

Hvordan er det at være ung i Hvidovre og have en masse drømme og muligheder for personlig udvikling i nutidens Hvidovre? Hvordan forener man sine interesser med familielivet og livet med vennerne, når man har en stor omgangskreds i Hvidovre? Og hvad med sporten, som også betyder meget for den

Læs mere >

BORGMESTERSTEMNING PÅ BORNHOLM

I forbindelse med Folkemøde på Bornholm den 16. juni 2024, fik vi en snak med en let træt Borgmester Anders Wolf Andresen (SF), hvor han reflekterer lidt over debatterne samt fortæller lidt om at det godt kan være lidt hårdt at følge med i dem. Derudover kommer der også en

Læs mere >